Leopold har været hos mig siden april i år. Inden jeg begyndte at arbejde med ham, tog jeg billeder for at kunne følge med i hans udvikling. Jeg anbefaler ofte mine elever at tage billeder, så de udover at kunne mærke fremgangen under træningen også kan se udviklingen i hestens muskulatur. Udviklingen sker så gradvist, at vi meget nemt stirrer os blinde på vores heste i og med vi ser dem hver dag. Her kan billederne være en stor hjælp, da man får et tydeligt før og efter perspektiv. Når man ser på billederne af Leopold fra april 2018 (øverst) og sammenligner med billederne fra november 2018 (nederst) ser man tydeligt en udvikling.

Da Leopold kom til mig i april 2018, var han bare en utrænet unghest med lidt udfordringer i kroppen (skævhed og spændinger). Forskellen der ses i muskulaturen er pga. det arbejde, jeg har lagt i ham med bodywork, longearbejde, gåture, ridning og den rette fodring. I starten af træningen har fokus ligget på arbejdet fra jorden, og jo stærkere Leopold er blevet i kroppen jo mere er selve ridningen kommet til at fylde. Arbejdet fra jorden holder jeg dog altid fast i som en vigtig del af træningen uanset hvor gammel hesten er.

Jeg har i år haft Leopold med til to dressurkurser ved hhv. Chantelle Matthews og Manolo Mendez – begge yderst kompetente hestetrænere, der har givet Leopold og jeg endnu et skub i den rigtige retning.

Er du interesseret i hvad jeg kan gøre for dig og din hest? Tøv ikke med at kontakte mig - vi kan altid tage en uforpligtende snak.

© 2018 - Hesten som helhed v/ Susan Helany