Undervisning og træning af din hest

Jeg ønsker at hjælpe dig med at skabe en sund og holdbar ridehest, så du kan opleve succes i din træning med din hest, og I kan have glæde af hinanden. Jeg kigger på flere aspekter af hestens sundhed end bare træningen. Jeg kombinerer gerne træningen med massage- og strækøvelser som passer til lige præcis din hest. Igennem mit arbejde med hestene, har jeg haft mange forskellige typer af heste i hænderne – det være sig deres baggrund, racemæssigt og disciplinmæssigt. Jeg starter altid ud, hvor du er med din hest og så bygger vi sammen videre derfra. Uanset om du vil have din unghest med til jeres første stævne, trygt vil nyde en lækker galop i det fri eller bare gerne vil blive bedre til dressuren, er mit mål, at du oplever rideglæde sammen med din hest

  • Dressur og jordarbejde: Få bygget fundamentet til en sund ridehest med jordarbejde og basis dressurundervisning
  • Opstart af unge heste: Få basissignalerne på plads til håndtering af den unge hest i dagligdagen. Fundamentet til den senere ryttertilvænning og tilridning bliver lagt.
  • Muskelopbyggende træning. Har din hest svært ved at sætte de rigtige muskler? Jeg hjælper jer gerne på vej.
  • Miljøtræning: Skal din hest lære at håndtere nye ting som f.eks. at gå i trailer være tryg ved trafikken eller lignende? Her hjælper jeg gerne med, at I får en god start sammen.
  • Adfærdsproblemer. Hvis du har brug for en hjælpende hånd til ændring af uønsket adfærd, hjælper jeg gerne. Dog er dette forudsat at hesten er blevet udredt ved dyrlæge, og smerter udelukket som årsag til adfærdsproblemerne. Bemærk her at der afsættes længere tid til denne type lektioner og prisen derfor også vil afvige fra en standard 45 min. lektion.

Det siger min kunder

“Det er sjældent at finde SÅ mange kompetencer i ét og samme menneske – og især når det kommer til forståelse af HELE hesten, både sind og krop. Og med en særlig ro, og fin balance i sin tilgang til både hest og rytter. Derudover har Susan en helt særlig evne til formidle sin viden, og det hun ser/mærker, så det hele går op i en højere enhed for hest og rytter. Få gange har jeg mødt et menneske med så stor ydmyghed, overfor både hest og rytter uanset race og niveau. Susan får mine aller varmeste anbefalinger.” Mette med Jack og Pór, Klattrup

“Helt igennem fantastiske og dygtige Susan. Susan er utrolig velfunderet, hun har en bred viden om hesten som helhed- og så er Susan en dygtig formidler. Mine heste og jeg, udvikler os for hver gang vi har modtaget undervisning fra Susan. Susan får de aller bedste anbefalinger herfra.” 
Tina med Tøsen og Björk, Smidstrup

“Nu har jeg efterhånden fået undervisning nogen gange af Susan siden sensommeren, og jeg må sige smilet bliver større og større efter hver gang. Jeg lider af rideangst, som er mere eller mindre fremtrædende alt efter sol, måne, vind, regn, andre heste i hallen – alt kan spille ind den ene dag men være mindre stressende og angstfremkaldende en anden dag. Og da min hest er meget sensitiv reagerer han prompte, hvis jeg er stresset eller nervøs, så ser han spøgelser alle vegne.
Plus han – specielt her om vinteren – er meget frisk og det kan foregå i højt tempo. Susan har hver gang løftet mig mentalt og fået mig til at fokusere på vejrtrækning, gode visualiseringer og på at være afslappet. Hun er så dygtig til at sætte sig ind i, hvordan jeg har det, og underviser mig lige godt uanset om det er ridning, arbejde fra jorden (longe, versader osv), eller som hun blev nødt til en af timerne for nyligt… bare at gå ved siden af os og tale mit nervesystem til ro og min hest derved blev smittet af energierne og fik bløde øjne og blev afslappet i kroppen.

Min anbefaling bliver bestemt 5 store stjerner – dagens undervisning var fantastisk – red kun i ca 10 min ud af de 30 min – men sammenlignet med dagen før, hvor jeg selv red i hallen, hvor det hele foregik i meget højt tempo, fik Susan guidet mig så godt og vi fik både god afslappethed og Sassello fik gode stræk af sin hals i flere ombæringer.

Jeg glæder mig så meget til undervisningen fremover, og til vi kan begynde at bygge endnu mere på dressurmæssigt. TAK ❤
Nina med Sassello, Jelling.


Priser på undervisning

Rideundervisning

1 lektion af 45 min. 400,- 

Elever på faste intervaller: 30 min. 300,-

 

Hestetræning

1 træning af 45 min. 400,-

Elever på faste intervaller: 30 min. 300,-

Ved denne type enkeltstående træning sørger ejer eller hjælper for at hesten er klar på banen.

Hører du til i Vejle, Fredericia eller Kolding er alle priser inkl. kørsel. Uden for disse områder tilkommer kørsel 5kr./km. Kørselsudgiften deles, hvis man er flere på samme rute. Samler man sig 6 heste samme sted frafalder kørslen. Alle priser er inkl. moms og er gældende per 1. januar 2021.

Er du interesseret i, hvad jeg kan gøre for dig og din hest? Tøv ikke med at kontakte mig - vi kan altid tage en uforpligtende snak.

© 2020 - Hesten som helhed v/ Susan Helany